DNA Arkitekter

Storegade 2 A-G

Nyt projekt med start i udførelse af Lokalplan.

Det er altid optimalt, når vi selv er med til at udforme lokalplanen for det område vi skal arbejde med. Bygningshøjder og karakter kan så  tilpasses de historiske bygninger i købstadsmiljøet.

Projektet består af opførelse af et nyt etagebyggeri med 38 almene boliger på den tidligere Opel-grund, hvor der tidligere har været værksted og bilsalg.

Byggefelterne er udformet således, at der tilnærmelsesvis opnås en karréstruktur samtidig med, at der er friholdt et større areal mod Varde Å.

Byggeriet består af sammenbyggede boligkerner i op til 3 etager. Alle boliger opføres med altaner, der vender ind til gårdrummet med udsigt over åen.