To bygningskroppe rejser sig omkring Vejens nye 2-etagers bibliotek, som kommer til at indeholde alt, hvad et moderne bibliotek skal indeholde ud over bøger. Skiftende udstillinger, kulturelle oplevelser samt cafémiljø til inde- og udeophold samt meget, meget mere. Tiltag, som vil gøre pladsen omkring Alfa Tower til et nyt dynamisk, pulserende opholdsområde i Vejen!
I lejlighederne bliver der for langt de fleste en helt unik udsigt over både by, skov og landskab. Der er ved projekteringen lagt stor vægt på lysindfaldet. Der er taget hensyn til både morgensol, aftensol og ikke mindst udeopholdet på de meget store altaner, som giver en optimal udsigt, da lejlighederne er orienteret mod flere verdenshjørner. Alle lejlighedernes primære opholdsrum er med lysindfald fra mindst 2 sider.
Genkendeligheden fra de gedigne teglbygninger ved den gamle Alfa-bygning er videreført i bastionsdelen, der udgør biblioteket. Store teglpiller placeret vinkelret på bygningen åbner underetagen mod den ankomne. Materialevalget har i det hele taget høj prioritet, såvel funktionelt som kvalitetsmæssigt